Ferie i Allinge

Bornholm er oplagt til en cykelferie

Allinge ligger på den nord-østlige del af solskinsøen Bornholm helt ud til kysten. Allinge og Sandvig, som ofte er nævnt som tvillingebyer, er med tiden vokset sammen. Med sin hyggelige havn med røgeri og de skønne naturomgivelser, er Allinge et attraktivt ferieområde for den, der ønsker at tilbringe sin ferie i en skøn forening af naturoplevelser og kulturel afslapning.

I Allinge finder man ligeledes alle de nødvendige butikker, restauranter og caféer.

Stranden

 

Allinge strand er præget af klipper, men bevæger man sig kun ganske få kilometer nordpå, vil man opleve den skønneste hvide sandstrand, Sandvig strand. Stranden er meget børnevenlig med sit fine sand og lave vand samt den dejligste sandbund.

 

 

Aktivitetsmuligheder

Er man til sport og friluftsliv, byder Allinge og omegn på mange afmærkede cykel-, ride- og vandrestier. Der er mulighed for klippevandringer med fugleobservering, eller man kan spille golf på en af øens tre golfbaner, hvor Nordbornholms Golfklub er den, der ligger nærmest Allinge. Øen byder også på rige muligheder for lystfiskeri – både fra kysten og havet.

 

 

Besøg f.eks. Christiansø

Attraktioner

Uanset hvor man befinder sig på øen, er der ikke langt til de interessante attraktioner, seværdigheder og naturoplevelser, Bornholm byder på.

Besøg f.eks. Hammershus Slotsruin og følg de pragtfulde vandreture på Hammeren, eller besøg rundkirkerne, Paradisbakkerne med rokkestenen. Tag en sejltur med postbåden fra Svaneke til den lille ø-gruppe Ertholmene med Christiansø, som den mest berømte, eller besøg Naturcenter Bornholm ved Åkirkeby, hvor historien om øens tilblivelse fortælles. Listen kunne blive uendelig lang, men ét er sikkert: Bornholm byder på noget for enhver smag.

A propos smag: glem ikke de nyrøgede sild, som kan nydes i hyggelige omgivelser på røgerierne – se efter de karakteristiske hvide skorstene.

 

Søg

 

 
Søg dansommer.dk

 

Lastminute sommerhuse

ITC161

Gaiole in Chianti

Fra 09-02-2012

Til 18-02-2012

Kun 2003 DKK

Se mere & book

C5112

Virksund Strand

Fra 11-02-2012

Til 18-02-2012

Kun 1377 DKK

Se mere & book

Flere Lastminute Tilbud

 

 
contact us
3914 3300
Du er velkommen til at kontakte os