Attraktioner på Bornholm

- et besøg værd på din ferie
På Bornholm finder du masser af sjove og spændende og sjove attraktioner for hele familien. Herunder har vi blot udvalgt et par at de mest kendte turistattraktioner, som du ikke må gå glip af på din ferie på Bornholm.

Hammershus - Nordeuropas største borgruin
Den imponerende fæstning Hammershus, Nordeuropas største borgruin, knejser stolt på Hammeren, Bornholms nordligste spids. Fæstningen var i de urolige tider i middelalderen ærkebispens vigtigste besiddelse i kampene mellem kongemagten og kirken, og den blev flere gange erobret af kongen, men endte altid igen hos ærkebispen. Først i 1522 overgik fæstningen, og dermed hele øen, definitivt til kronen, hvorefter den bl.a. blev benyttet som statsfængsel, f.eks. for Leonora Kristine og landsforræderen Korfitz Ulfeld. Efter krigene i 1600-tallet mistede Hammershus sin militære betydning og fik lov til i ro og mag at forfalde til ruin.
Hammershus er bygget som en kinesisk æske med det ene forsvarsværk uden på det andet. Det yderste er givet fra naturens hånd, idet terrænet mod vest falder stejlt ned mod havet, og til de øvrige sider er klippeknuden omgivet af dale og vandfyldte sænkninger.
Herefter følger rækker af mure uden om forborgene, Slotsgården og den centrale Mantelgård med det store tårn. Hele fæstningen kan besigtiges og man kan på nærmeste hold opleve dette gigantiske bygningsværk og levende stykke dansk historie.
Joboland - forlystelsespark
Den smukke, århundredegamle bornholmske bondegårdshave Joboland er i dag en af landets mest populære natur- og forlystelsesparker med et væld af attraktioner og en storslået natur med masser af blomster.
Her er både hoppeborge, minigolfanlæg, træbiler, karuseller, robåde, Klatreland, svævebaner, bowlingbaner, Jobo-sti, nautic-jet og luna loop. Har du benzin i blodet, så få en tur i en af Jobolands benzindrevne terrængående buggycars. Skal det derimod hellere gå lidt langsommere, så prøv en af de el-drevne biler (fra 3 til 99 år). Her er også dyrepark med mange forskellige slags dyr samt friluftsscene og 6000 m2 stort vandland med bl.a. 5 rutschebaner og en crazy river på 125 meter.
Når først entréen er betalt, er alle forlystelserne til fri afbenyttelse, så hele familien kan få mange herlige, fælles oplevelser i den gamle forlystelsespark.
Øvrige seværdigheder på Bornholm
Der er mange flere spændende steder at besøg på Bornholm Udover de nævnte attraktioner findes der adskillige andre museer samt et væld af kunstnerværksteder, som er åbne for besøgende.
Er du fristet af en ferie på Bornholm? Find dit favorit sommerhus via søgeboksen og book online nu!
Søg
Underområder
Lastminute sommerhuse
Gaiole in Chianti
Fra 09-02-2012
Til 18-02-2012
Kun 2003 DKK
Virksund Strand
Fra 11-02-2012
Til 18-02-2012
Kun 1377 DKK
Ferienhäuser
Vakantiehuizen
Sommerhuse
Stuga
Feriehus
Holiday homes