Attraktioner i Østjylland

Sletterhage fyr ved Helgenæs

Der er utallige sjove attraktioner i Østjylland. Herunder finder du blot forslag til et par af de mest kendte attraktioner, som kan underholde hele familien i timevis.

 

Djurs Sommerland

Djurs Sommerland er det perfekte sted for en familieudflugt, når man er på sommerhusferie i Danmark - det er en forlystelsespark i international topklasse og har de største nye forlystelser og et kæmpestort Vandland.

Med mere end 60 forlystelser og det kæmpestore Vandland har Djurs Sommerland alt, hvad legebørn overhovedet kan ønske sig – fra sjove familieforlystelser til hæsblæsende ture i verdens sjette bedste rutschebane, Piraten. Og entrebilletten giver fri adgang til alle forlystelser i parken.

Tag i Djurs Sommerland med dansommer og spar penge Læs mere her

 

Randers Regnskov

Randers Regnskov er en tropisk zoologisk have, hvor målsætningen er, at et besøg skal være en totaloplevelse. Som gæst færdes du i samme rum og i det samme varme fugtige klima som hovedparten af vores dyr og planter. Dyrene vil snart gemme sig bag grene og klipper og snart komme så tæt på, at du kan se det sorte under deres negle eller mærke suset fra deres vinger.

Randers Regnskov er levested for over 250 forskellige dyrearter. Nogle dyr, f.eks. de hvidfodede myrer og mange frøarter, finder selv deres føde rundt i Regnskoven, men hovedparten er afhængige af at blive fodret. Gibbonaberne og søkøerne får mad flere gange om dagen, mens f.eks. slanger og krokodiller kun får mad en eller to gange om ugen. Ligesom i naturen ved dyrene ikke, hvornår det næste måltid kommer. Henvend jer til dyrepasseren eller guiden med fodervognen og hør om hvilke dyr, der skal fodres næste gang. I har mulighed for at være med til at fodre en række af disse dyr.

Randers Regnskov har åbent hele året, og I kan finde meget mere information om Randers Regnskov på www.regnskoven.dk

 

Ha' det helt vildt i Skandinavisk Dyrepark

På 450.000 kvadratmeter ægte djurslandsk natur får I en glad dyreoplevelse, når I ser mere end 20 nordiske arter boltre sig i store parker og reservater.

Masser af dyr og masser af oplevelser venter jer i omgivelser så store, at det kan kaldes Danmark’s Vildmark! Den største og eneste.

Her kan I bl.a. opleve isbjørne og elge og Skandinavisk Dyrepark anbefaler, at I afsætter mindst 3 timer til besøget, da der er så mange spænde ting at opleve. Skandinavisk Dyrepark holder kun åbent i sommerhalvåret fra april til oktober. Besøg Se mere om Skandinavisk Dyrepark for nærmere information om priser og åbningstider.

 

Tivoli Friheden i Århus

Når der bliver sagt tivoli, går de flestes tanker automatisk til København, men i Østjylland har I også muligheden for at afprøve rutchebaner og andre sjove forlystelser.

Tivoli friheden i Århus har åbent fra april til oktober og byder udover forlystelser også på masser af spisesteder. Der er desuden rockkoncerter med kendte danske bands hver fredag. Se mere på www.friheden.dk

 

Gør klar til en ferie med masser af oplevelser for hele familien. Bestil sommerhus i Østjylland nu!

Søg

 

 
Søg dansommer.dk

 

Lastminute sommerhuse

ITC161

Gaiole in Chianti

Fra 09-02-2012

Til 18-02-2012

Kun 2003 DKK

Se mere & book

C5112

Virksund Strand

Fra 11-02-2012

Til 18-02-2012

Kun 1377 DKK

Se mere & book

Flere Lastminute Tilbud

 

 
contact us
3914 3300
Du er velkommen til at kontakte os