Aktiviteter Frederikshavn, Sæby og Lyngså

Alle tænkelige aktivitetsmuligheder til din ferie, hvis du har lyst til andet end ren afslapning

Alle tænkelige aktivitetsmuligheder til din ferie

Nordøstjylland byder på mangfoldige aktiviteter og sjove oplevelser. Her er der mulighed for bl.a. fiskeri, hesteridning, spille golf, cykelture, rulleskøjteløb og bowling. Man kan også overvære en fiskeriauktion i Frederikshavn eller besøge Mini Zoo, som er et landbrug med klappevenlige dyr.

På Palmestranden, som i sommerhalvåret bliver tilplantet med italienske hørpalmer, kan man spille beachvolley eller ligge under en af de skyggefulde tangparasoller.

Besøg også nogle af de spændende gallerier, museer og kunsthåndværkere med åbne værksteder eller tag på shopping i en af de spændende byer f.eks. Sæby, Aalborg eller Frederikshavn, som byder på hyggelige miljøer, gode indkøbsmuligheder og spisesteder.

 

Læsø

Fra Frederikshavn på fastlandet kan man tage færgen til Læsø, hvor man ankommer til Vesterø Havn. 2/3 af Læsø er uopdyrket, og store naturarealer er fredet. Helt op til den ældre middelalder var det meste af øen dækket af fyrre- og egeskove, men som følge af rovdrift gennem århundreder forsvandt det meste af skovlandskabet, og sandflugten tog til. Skovene blev primært fældet, fordi man skulle bruge enorme mængder af brændsel til saltsydning, som var øboernes vigtigste indtægstkilde. Senere brugte man også lyngtørv som brændsel, hvilket også resulterede i udbredt sandflugt.

Idag er Læsø et naturparadis præget af smukke hede- og klitlandskaber, men den isolerede beliggenhed har bevirket en ret artsfattig flora og fauna. Mangelen på græs og strå gjorde det nødvendigt at bruge tang til tagdækning på gårdene, især bændeltang (ålegræs) blev anvendt. Disse typiske, metertykke tangtage kan man stadig se på Læsø. Et fint eksempel herpå er den firlængede Museumsgård i Byrum.

 

Frederikshavn

Det gamle navn for Frederikshavn er Fladstrand, og denne lokalitet nævnes første gang i historiske kilder i 1572. Fladstrand, det senere Frederikshavn, er opstået omkring den vigtige havn, hvor søfolk kunne søge læ og sikkerhed for stormene omkring Skagen. Under 30-årskrigen i 1627 bygger den østrigske feltherre Wallenstein her et skanseanlæg, som så senere udbygges og befæstes yderligere i 1675 af Kong Christian V. Frederikshavn var allerede da - og som nu - en af de vigtigste havnebyer for skibstrafikken fra Danmark til Norge og Sverige. Til byens historie er også knyttet den berømte danske søhelts navn Peder Tordenskjold, som med udgangspunkt fra havnen i Fladstrand omkring 1712 bekæmpede den svenske flåde. Først i 1818 får fiskerbyen og havnebyen Fladstrand sine købstadsprivilegier af Kong Frederik 6., og fra da af hedder byen Frederikshavn.

I dag er byen en af Danmarks vigtigste havnebyer, men den byder også på fine seværdigheder, bl.a. det gamle krudttårn og herregården Bangsbo, hvis nuværende hovedbygning stammer fra omkring 1750, og som nu er indrettet til et meget seværdigt museum med fine samlinger af marinebilleder, skibsmodeller og gallionsfigurer. Ejeren af Herregården Bangsbo var fra 1900 til 1909 redaktøren Johan Knudsen, som her holdt litterært hof med datidens største skandinaviske forfattere, bl.a. fra Norge Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen og fra Danmark bl.a. Gustav Wied, Herman Bang og Holger Drachmann.

 

Palmestranden i Frederikshavn

Palmestranden

Palmestranden i Frederikshavn er på få år blevet utrolig populær. Palmestranden har gjort op med normerne for en strand i Danmark og Nordeuropa og med, hvad der kan lade sig gøre på en dansk badestrand.

Selve Palmestranden er godt 400 meter lang og 30-50 meter bred. Sandstranden er børnevenlig og vandet er rent og klart, og Palmestranden har det blå flag. Klitter og gryder sørger for, at der er læ for vinden og plads til uforstyrret solbadning. Store tangparasoller og palmerne står klar til fri afbenyttelse, til de der foretrækker skygge. Der er også mulighed for at leje solsenge, og skal der lidt aktivitet til, kan du benytte beachvolleybanerne både på land og i vandet. Om sommeren er der desuden mulighed for at benytte beach-håndboldbaner.

Se mere om palmestranden i frederikshavn

 

Sommerhusudlejning når det er bedst. Bestil sommerhus i området ved Frederikshavn, Sæby og Lyngså nu

Søg

 

 
Søg dansommer.dk

 

Last Minute Tilbud

CIE413

Porec-Jasenovica

Fra 26-05-2012

Til 02-06-2012

Kun 1480 DKK

Se mere & book

CIL706

Barban-Cvitici

Fra 26-05-2012

Til 02-06-2012

Kun 4191 DKK

Se mere & book

Flere Last Minute Tilbud

 

 
contact us
3914 3300
Du er velkommen til at kontakte os