Aktivitetsmuligheder ved Århus Kyst

Aktivitetsmuligheder ved Århus Kyst - prøv f.eks at sejle kajak i Århus Bugt

De store rekreative områder syd for Århus: Marselisborg Skovene, Moesgård Skovene, udsigtspunktet Jelshøjog skovene ved Fløjstrup åbner for utallige aktivitetsmuligheder. Her kan I nyde alt lige fra en fredelig gå- eller løbetur til en udfordrende tur på mountainbike eller en tur på hesteryg - hele tiden med mulighed for en afstikker til en forfriskende svømmetur.

 

Den lange kyststrækning inviterer desuden til al slags som f.eks. vandsport, windsurfing, kajakroning, sejlads og vandski. Besøg evt. Turistbureauet i Århus og spørg efter de mange muligheder. Husk desuden, at et besøg i Århus byder på gode muligheder for en anden yndet "sport", nemlig shopping!

Århus Kyst - det perfekte område for lystfiskere

Langs hele Århus Bugt findes der også gode fiskemuligheder, hvor I har mulighed for at fange havørreder, torsk, fladfisk og i sæsonen hornfisk. Desuden er der omkring Århus rig mulighed for at fiske i åer, søer samt Put & Take.

 

Golfferie?

Spiller I golf, har I mulighed for at stresse af i smukke og fredelige omgivelser. I området ved Århus Kyst kan I spille på de internationale 18 huls golfbaner af meget høj standard.

Besøg Århus

Danmarks næststørste by, Århus, er blandt de ældste byer i Danmark. Århus blev grundlagt omkring år 900 af vikingerne, og den første bebyggelse opstod omkring Århus åens udmunding i bugten. På datidens oldnordisk hed byen Aros - og det betyder netop flodmunding.

Møllestien i Århus

Århus har altid været en af Danmarks vigtigste havnebyer, og det er byen også den dag i dag. Det moderne Århus byder på mange seværdigheder som f.eks. den historiske gamle bykerne omkring den imponerende Århus Domkirke, Vor Frue Kirke og byens gamle gadeforløb fra vikingetiden med Volden, Graven og Sct. Clemens Stræde - og fra middelalderen byens gamle hovedgade Mejlgade.

 

Århus er meget smukt beliggende ved skov og strand, og I må ikke gå glip at et besøg i de store Marselisborg Skove syd for Århus. Disse smukke bøgeskove når næsten helt ind til byens centrum, dvs. til Mindeparken og til den kongelige residens Marselisborg Slot, der tegnet af den berømte byarkitekt Hack Kampmann.

Der er masser af aktivitetsmuligheder for hele familien ved Århus Kyst. Få ferien i hus og book et af de mange dejlige sommerhuse ved Århus Kyst nu!

Søg

 

 
Søg dansommer.dk

 

Last Minute Tilbud

CIE413

Porec-Jasenovica

Fra 26-05-2012

Til 02-06-2012

Kun 1480 DKK

Se mere & book

CIL706

Barban-Cvitici

Fra 26-05-2012

Til 02-06-2012

Kun 4191 DKK

Se mere & book

Flere Last Minute Tilbud

 

 
contact us
3914 3300
Du er velkommen til at kontakte os