Aktivitetsmuligheder i Østjylland syd

Naturoplevelser året rundt i Østjylland syd
Jyllands østkyst indbyder til en såvel afslappet som aktiv ferie. Ønsker I fred og ro med masser af naturoplevelser er Østjylland det rette sted. I Østjylland kan I nyde de grønne bøgeskove, flade hedestrækninger, kuperede landskaber, søer og åer.
Søhøjlandet
Det midtjydske søhøjland omkring Silkeborg er et af Danmarks smukkeste og mest spændende landskaber. Hele herligheden er skabt under istiden, hvor vældige ismasser har skubbet rundt på jorden og formet dette eventyrlige stykke natur.
Op gennem middelalderen var området et nærmest uigennemtrængeligt vildnis af søer og tæt skov. Først med de moderne færdselsmidlers fremkomst og industrialiseringen er Silkeborg-området blevet åbnet for hvermand. Et besøg på "Himmelbjerget" er et must, helst med en af rutebådene fra Silkeborg f.eks. Hjejlen verdens ældste hjuldamper i drift.
Gode strandforhold
Jyllands østkyst byder på mange fine badestrande, der er ideelle til børnefamilier, da der er lavvandet. Der er som regel også rolige vindforhold. Mange af strandene har fået tildelt EU's Blå Flag certifikation som bevis på helt rent badevand og gode sanitære forhold.

Aktiv ferie
Vil I gerne være aktive i ferien? Så er der rige muligheder for aktiv ferie i østjylland.
Hele området langs kysten indbyder til forskellige vandaktiviteter - badning, windsurfing, dykning, vandski og alverdens sejlsport - men her er også ideelle betingelser for lystfiskere, da der kan fiskes direkte fra stranden, fra båd på havet, fra mole eller i baglandets mange åer, søer og Put & Take-fiskesøer.
De mange smukt beliggende golfbaner gør området som skabt til golfferie, men også kanosejlads, ridning, cykel- og vandreture i det milde landskab er populære aktiviteter.
Østkysten er kort fortalt det bedste valg til en dejlig ferie, så søg i det store udvalg af sommerhuse i Østjylland og book nu
Søg
Underområder
Lastminute sommerhuse
Gaiole in Chianti
Fra 09-02-2012
Til 18-02-2012
Kun 2003 DKK
Virksund Strand
Fra 11-02-2012
Til 18-02-2012
Kun 1377 DKK
Ferienhäuser
Vakantiehuizen
Sommerhuse
Stuga
Feriehus
Holiday homes