Aktivitetsmuligheder på Sydsjælland, Møn og Bogø

På den grønne og fredfyldte ø Møn venter nogle helt usædvanlige naturoplevelser. Øens stolthed er nationalklenodiet Møns Klint, der bliver besøgt af hundredtusinder hvert år.

Hvis I foretrækker en aktiv ferie, kan vi foreslå et spil golf. På Møn finder I en god 18-hullers golfbane i åbent, kuperet terræn.

 

Møns Klint

En helt speciel naturoplevelse er et besøg på Møns Klint. Hele området er fredet og tilhører den danske stat. Imponerende formationer af store kridtklinter, de fleste mere end 100 meter høje, strækker sig ca. 6 km langs med Møns østkyst. De forskellige klinter har hver deres navn, og en af de mest kendte er "Dronningestolen", 128 meter høj. Møns Klint falder brat ned mod Østersøen, men man kan opleve den fra landsiden via et veludbygget stisystem, og via lange, stejle trapper er det også muligt at komme ned på stranden foran de store kridtklinter. Statsskovvæsenet har udgivet en meget informativ brochure om Møns Klint.

 

Oplev Præstø i Sydsjælland

Præstø fjord er en af Danmarks smukkeste porte til Østersøen, et hvilested for sjælen og rig på pragtfulde oplevelser. Tag til ”Sommerlørdage” i Præstø. Alle sejl sættes til i byen sommeren igennem. Hovedgaden syder af liv, og man får altid en oplevelse med hjem og måske en antikvitet. Optræden, udstillinger, loppemarked på Brænderitorvet, gratis frokostbord i gaden, musik og stemning. Der er liv i den gamle købmandsby, som på en og samme tid har fulgt med tiden og bevaret den historiske atmosfære.

Nyd de gamle velbevarede huse midt i byen og de charmerende gårde. De toppede brosten på torvet, gavlmalerierne og idyllen ved Tubæk å, hvor man også kan fiske. Præstø er omgivet af frisk havvand og gode badestrande.

Ved lystbådehavnen og ved Roneklint er der dejlige sandstrande. Og tager man til halvøen Feddet, finder man en af Sjællands bedste badestrande. Egnen omkring Præstø er centrum for en lang række fortidsminder og en middelalderhistorie, der kan opleves på egen hånd, i bil, på cykel eller til fods på alle tider af året. Præstø ligger midt i Danmarks flotteste natur kun 1 times kørsel fra København, Rødby, Storebæltsbroen og Sverige.

Nyd en ferie på Sydsjælland, Bøtø eller Møn - søg og bestil sommerhus nu!

Søg

 

 
Søg dansommer.dk

 

Last Minute Tilbud

CIE413

Porec-Jasenovica

Fra 26-05-2012

Til 02-06-2012

Kun 1480 DKK

Se mere & book

CIL706

Barban-Cvitici

Fra 26-05-2012

Til 02-06-2012

Kun 4191 DKK

Se mere & book

Flere Last Minute Tilbud

 

 
contact us
3914 3300
Du er velkommen til at kontakte os