Attraktioner på Sydvestsjælland

I tæt afstand fra dansommers feriehuse i Sydvestsjælland finder I mange interessante udflugtsmål og attraktioner.
I Næstved og omegn er der noget at opleve for hele familien: BonBon-Land, aktivitetspark med masser af action for de store og hyggelige forlystelser for de små. Her finder I også Holmegaard Glasværk, hvor der er guidede rundvisninger i hele sommerperioden.
Ved Slagelse finder man Vikingeborgen Trelleborg, som er en af de bedst bevarede af sin art
Gavnø Slot & Park, beliggende på Gavnø i Karrebæk Fjord, er et af egnens mest besøgte turistmål, der hvert forår byder på titusindevis af blomstrende tulipaner.
Vikingeborgen Trelleborg i Slagelse
Vest for Slagelse ligger vikingeborgen Trelleborg. I vikingetiden har det været et ganske stort fæstningsanlæg med en forborg og en hovedborg. Anlægget går tilbage til Svend Tveskægs og Knud den Stores tid omkring år 1000.
Selve hovedborgen var omgivet af en stor ringvold (Samme princip som man kender fra vikingeborgene Fyrkat og Aggersborg i Jylland). Hovedborgen var opdelt i fire lige store sektioner, og i hver sektion var der bygget fire langhuse, hvert hus ca. 30 meter langt. Et af disse imposante langhuse kan I her se i rekonstruktion. Trelleborg har i vikingetiden helt klart været et af de vigtigste militære samlingspunkter med måske helt op til 800 mand.
Vikingeborgen dækker et samlet areal på 6 ha, svarende til 12 foldboldbaner, og det anslås, at man til opførelsen af Trelleborg har fældet henved halvdelen af al daværende egeskov på Sjælland.
I har mulighed for at besøge Trelleborg fra primo april til ultimo oktober.
BonBon Land i Holme-Olstrup
I forlystelsesparken BonBon-Land tæt på Næstved i Sydsjælland kan hele familien more sig med masser af action til de store og hyggelige forlystelser til de små. Når først entreen er betalt, kan de mere end 70 skøre og sjove forlystelser fordelt på et 125.000 m2 stort areal frit benyttes, og I kan tage turen i de mange rutschebaner, karruseller, både og biler om og om igen. Prøv Nordens største raftingbane med tordnende vandfald, sprudlende vandfald og masser af vandsprøjt eller Danmarks vildeste rutschebane Vild-Svinet.
Her er også fritfaldstårn, cowboyby, hoppepuder, store legeområder, bolcheværksted, søløveshow og meget andet. Medbring picnickurven og spis medbragt mad i en af de mange hyggekroge eller indtag måltidet på et af parkens spisesteder. En dag i BonBon-Land kan ikke undgå at blive en god dag!
BonBon Land holder med få dages undtagelser åbent hele året.
Fantasy World i Holme-Olstrup
fantasy World er endnu en sjov attraktion for børnene. Fantasy Worls er 10.000 m2 stort og tager jer med ind i en verden af eventyr. Her finder I oplevelser og leg for børn i alderen 0-10 år, deres forældre og bedsteforældre.
Her kan I gå på opdagelse blandt over 1.000 mekaniske figurer fra alverdens lande og fjerne folkeslag, køre med Fantasy-Expressen rundt i Slik-Land, inden I tager på junglesafari blandt papegøjer og aber i Jungle-Land, rider på bisonokser i Cowboyder-Land, kører i sjove køretøjer under planeter og måner og leger i det store Måne-Land med Nordens største hoppe-lege-klatre-borg …
I kan også besøge det arbejdende bolsjeværksted, se glaspusteren arbejde med form og farver i glaspusteriet eller bygge jeres helt egen bamse i Byg-en-bamse-værkstedet og meget meget mere. Fantasy World er åbent hele året.
Fantasy World i Holme-Olstrup udvider i november 2007 med et stort nisseland.
På 1000 kvadratmeter vil man kunne se hundredvis af bevægelige nisser, snedronningens kolde krystalgrotte, børneteater samt Danmarks største mekaniske julemand.
Det var BonBon-Lands økonomiske bagmand, Michael Spangsberg, der i 2006 købte indholdet af det oprindelige Fantasy World i Ringsted og flyttede den store samling mekaniske figurer herfra til de fabriksbygninger, hvor man tidligere lavede BonBon-slik.
Der er rig mulighed for en ferie med sjove og spændende attraktioner i Nordvestsjælland. Søg i det det store udvalg af sommerhuse og book online med det samme!
Søg
Last Minute Tilbud
Porec-Jasenovica
Fra 26-05-2012
Til 02-06-2012
Kun 1480 DKK
Barban-Cvitici
Fra 26-05-2012
Til 02-06-2012
Kun 4191 DKK
Ferienhäuser
Vakantiehuizen
Sommerhuse
Stuga
Feriehus
Holiday homes