Ferie i sommerhus ved Vesterhavet nord

Sommerhus på toppen af Danmark!
Helt oppe på hatten af Jylland ligger Danmarks solkyst med brede, hvide sandstrande, der fortsætter i det uendelige. Bestil sommerhus her og I kan nyde sandstrande, der er omkranset af enorme, marehalmsbevoksede klitter med små beskyttede "gryder", hvor I kan slikke solskin og være helt jer selv.
Ved Vesterhavet nord afløser det ene flotte landskab det andet. Området er kendetegnet ved den friske luft, den uspolerede natur og det helt specielle lys, der har gjort Nordjylland til et yndet sted for alverdens kunstnere, hvilket de mange værksteder og gallerier vidner om. Langs kysten ligger små hyggelige badebyer med en næsten sydlandsk stemning og med et væld af cafeer, restauranter, butikker og et lystigt natteliv.
Gå ikke glip af de charmerende små fiskerlejer ved Vesterhavet, hvor I ved aftentide stadig kan opleve fiskerne trække deres fiskerbåde op på stranden som i gamle dage - og I kan naturligvis købe havets frugter, helt dugfriske, direkte over rælingen.
Udover de fremragende badestrande er Nordjylland også kendt for sine utrolig smukke solnedgange, hvor solen forvandler sig til en stor rød bold, der langsomt sænker sig i havet. Det dejlige landskab indbyder til vandre-, cykel-, fiske- og rideture, og den høje vindhastighed og Vesterhavets store bølger gør området til et paradis for surfere.

Den 600 år gamle, romantiske købstad Skagen er med sine idylliske gule huse og den levende fiskeri- og lystbådehavn bestemt et besøg værd. På Grenen, Danmarks nordligste punkt, kan man se Vesterhavet og Kattegat slå sammen og dermed stå med en fod i hvert sit hav.
Om aftenen kan I sidde på sommerhusets terasse og hygge jer omkring grillen efter en feriedag fyldt med gode oplevelser ved Vesterhavet.
Tag til toppen af Danmark. Søg og bestil sommerhus ved vesterhavet nord nu!
Søg
Underområder
Lastminute sommerhuse
Omis-Sumpetar
Fra 04-02-2012
Til 25-02-2012
Kun 3414 DKK
Mougins
Fra 04-02-2012
Til 25-02-2012
Kun 5389 DKK
Ferienhäuser
Vakantiehuizen
Sommerhuse
Stuga
Feriehus
Holiday homes