Ferielejligheder og feriehuse i Grækenland

Nyd sydens sol på ferie i Grækenland

 

Grækenland er et af Europas populæreste rejsemål, og det er ikke uden grund.

Grækenland kan nemlig tilbyde noget for enhver smag: Metropolitiske storbyer og paradisiske badebugter, frodige bjergegne med flotte udsigter og karakteristiske hvide klipper, oliven- og pinjelunde, gyldne sandstrande, romantiske laguner og krystalklart, dybblåt hav. Her er pittoreske småbyer med hvide huse og græsk atmosfære, og luften dufter af appelsin og jasmin. Solen skinner fra en skyfri himmel, og stemningen er afslappet.

Smuk natur og masser af oplevelser i Grækenland

 

Grækenland består af fastland, et par halvøer og ca. 1.400 øer, hvoraf knap 200 er beboede. Hvert område har sin helt egen charme, og ikke to øer er ens. Fælles for alle øerne er dog, at det er muligt at sejle, surfe, snorkle og nyde sol og strand, næsten ligegyldigt hvor man befinder sig.

Også dyrelivet er fantastisk. Sæler og delfiner kan ses til havs, og havskildpadder holder i perioder til på nogle af strandene.

Oplevelser og attraktioner i Grækenland

 

I Grækenland har den vestlige civilisation sine rødder. Her fødtes demokratiet, den vesterlandske litteratur, kunsten og de fleste videnskaber. I antikken var Grækenland hele verdens midtpunkt, og den dag i dag vrimler det stadig med historiske mindesmærker fra oldtiden, imponerende bygningsværker, templer, klostre og kunstskatte over hele landet.

 

Et af de mest storslåede bygningsværker, Akropolis, kan man opleve i den græske hovedstad Athen, som på én gang er en kaotisk og hektisk storby og samtidig uimodståelig og charmerende. I den ældste bydel Plaka kan man tage en pause fra storbyræset og den hektiske trafik og i stedet nyde de små snoede gader, torvene med hyggelige caféer og restauranter og grækernes utrolige gæstfrihed.

Aktiv ferie i Grækenland

 

Udover de talrige kulturelle og historiske seværdigheder er der mange spændende aktivitetsmuligheder i Grækenland: Dykning langs kysterne, hiking, klatring, mountainbiking, trekking, kanosejlads, windsurfing og ridning er blot noget af det, man kan foretage sig, hvis man ikke kun vil bade og sole sig.

Det græske Køkken

 

Når sulten melder sig, kan man nyde et veltilberedt græsk måltid i den lune middelhavsaften på en af de mange gode restauranter eller taverner, som ofte ligger i små sidegader eller ved en charmerende havnepromenade med udsigt til solnedgang og farvestrålende fiskerbåde. Der er mad for de fleste ganer, f.eks. tzatziki, græsk salat, dolmades, moussaka, souvlaki, friske skaldyr og grillede fisk - eller hvad med at starte måltidet med mezes, som er lækre, græske småretter og specialiteter, gerne serveret med en ouzo eller et glas kølig hvidvin til.

 

Grækenland er som skabt til ferie for alle - både børn og voksne.

 

Søg og book feriebolig i Grækenland via søgeboksen til venstre

Søg

 

 

 

 
Søg dansommer.dk

 

 
contact us
3914 3300
Du er velkommen til at kontakte os

 

Last Minute Tilbud

B5046

Oddesund Strand

Fra 24-05-2013

Til 14-06-2013

Kun 6402 DKK

Se mere & book

C4049

Truust

Fra 24-05-2013

Til 15-06-2013

Kun 7238 DKK

Se mere & book

Flere Last Minute Tilbud