Ferie i sommerhus på Øst-Island

Gletschere, fjelde og smukke kyster

Det østlige Island er et særdeles afvekslende område, der repræsenterer en stor del af Islands totale areal. Det er opdelt mellem Østfjordenes knejsende fjelde og kyster, og de kuperede indlandssletter i Hérað, der blander sig med det barske højland og gletscherne i landets indre. I sydøst er den smukke kyst med Europas største gletscher Vatnajökull fremherskende.

 

Kontraster i overflod

Kontrasterne findes i overflod her i vandrerens vidtstrakte paradis i det østlige Island, med dets fjelde, dale, ørkener og skovområder (bl.a. Islands største, Hallormsstaðaskógur), dets gletschere og den største afveksling af klippetyper i landet.

Afmærkede og kortlagte vandreruter, knytter hele området sammen fra nord til syd, så gæster kan nyde både naturens skønhed og de overnaturlige oplevelser!

Folkesagn beretter hvordan Borgarfjörður eystri er hjemmet for nogle af de største elverkolonier i Island, hvor Fáskrúðsfjörður er et troldeområde, og berømte spøgelser kendes fra de tre byer, der nu er smeltet sammen til den største kommune, Fjarðarbyggð, Et uhyre er set i elven Lagarfljót, og man kan tage på sejlture fra områdets hovedby, Egilsstaðir, for at prøve at få et glimt af det - hvis du tør!

 

Byerne på øst-Island

De fleste af byerne i det østlige Island er relativt nye. Seyðisfjörður er kendt for sine imponerende gamle huse, som møder gæsterne, der ankommer med bilfærgen Norröna til og fra Europa.

Havnebyen Höfn, i den sydøstlige del, er en anden større by og udgangspunkt for spændende ture til den nærligggende gletscher. Turen gøres til fods, med store firehjulstrækkere, på snescootere, eller på ski. En anden stor attraktion i sydøst findes ved gletscherens rand, nemlig gletscherlagunen Jökulsárlón. Denne er kendt for sejlturene mellem de store isbjerge, og er et storslået fænomen der skal opleves. Bådture til den nu ubeboede ø Papey, er et must for fugleinteresserede.

Der er ikke mange steder i Island, der kan stå mål med de overvældende kontraster man kan finde i nationalparken Skaftafell, hvor grønne skovklædte områder og sorte fjelde blander sig med den blændende hvide gletscher i skyggen af landets højeste tinde, Hvannadalshnjúkur (2.119 m). En mere hemmelig skat, der ligger gemt et stykke vej fra hovedvejen er Lónsöræfi, der er kendt for de betagende fjelde. Men for at komme til stedet skal man råde over en god firehjulstrækker eller have kraftige vandrestøvler.

Er du fristet af ferie i det østlige Island? Find feriehuset via søgeboksen til venstre

Søg

 

 
Søg dansommer.dk

 

Last Minute Tilbud

CIE413

Porec-Jasenovica

Fra 26-05-2012

Til 02-06-2012

Kun 1480 DKK

Se mere & book

CIL706

Barban-Cvitici

Fra 26-05-2012

Til 02-06-2012

Kun 4191 DKK

Se mere & book

Flere Last Minute Tilbud

 

 
contact us
3914 3300
Du er velkommen til at kontakte os