Spørgsmål om booking
Hvordan booker jeg en feriebolig?
Hvad indebærer "Elektroniske Dokumenter?
Hvor beskyttet er mine personlige oplysninger?
Hvornår kan jeg foretage en bestilling?
Hvordan kan jeg ændre eller annullere min bestilling?
Må jeg overdrage min bestilling af feriehuset til en anden person?
Må grupper / ungdomsgrupper leje feriehuse?
Hvorfor skal jeg betale et depositum?
Hvor og hvordan betaler jeg depositum?
Hvordan og hvornår får jeg mit depositum retur?
Hvorfor skal jeg betale Kurskat/turistskat?
Hvordan booker jeg en feriebolig?
Du kan booke den direkte her på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte vores salgsafdeling på tlf. 3914 3300 eller dansommer@dansommer.dk Salgsafdelingen har åbent mandag-fredag kl. 9.00-18.30, lørdag 9.00-15.00 og søndag lukket.
Hvad indebærer "Elektroniske Dokumenter?
Fravælger du ikke Elektroniske Dokumenter (E-docs), fremsendes umiddelbart efter bestilling en E-mail med link til "My Booking", hvor betalingsoplysninger forefindes og lejedokumenter kan downloades efter 100% betaling. Har du betalt med Dankort/kreditkort, er lejedokumenterne til rådighed umiddelbart efter, at bookingen er foretaget.
OBS! Der sendes intet med alm. post. Det hele foregår via mail og på vores hjemmeside. Ønsker du derimod at modtage lejedokumenterne med alm. post, skal du fravælge Elektroniske Dokumenter i starten af bookingforløbet.
Hvor beskyttet er mine personlige oplysninger?
Alle oplysninger, som du indtaster når du booker en feriebolig her på hjemmesiden, sendes sikkert via SSL-kryptering til dansommer
Hvornår kan jeg foretage en bestilling?
En bestilling til indeværende sæson kan altid straks foretages. Fra midten af et kalenderår har du også mulighed for at bestille til det kommende år. Hvis ”drømmehuset” endnu ikke er frigivet, kan du oprette en forreservation gennem vores salgskontor og efterfølgende få endelig besked, om bestilling er mulig eller ej. I udlandet er nogle feriehuse på ”request”, dvs. forespørgsel hos husejeren inden at en bestilling kan foretages. I disse tilfælde skal det fulde lejebeløb indbetales til os inden at forespørgslen foretages.
Hvilken sikkerhed har jeg?
Når du booker et feriehus hos dansommer er du automatisk sikret af vores Tryghedspakke, som består af afbestillingssikring - Penge-Retur-Garanti - Best-Price-Garanti.
Det er også muligt at tilkøbe et Tillæg til Tryghedspakken
Hvordan kan jeg ændre eller annullere min bestilling?
Du skal straks kontakte vores salgsafdeling på dansommer@dansommer.dk eller tlf. 3914 3300, hvis du skulle ønske at ændre din bestilling. Betingelser og evt. gebyrer kan du finde i vores lejebetingelser.
Hvordan foregår betalingen?
Lejebeløbet betales i 2 rater, hvoraf 1. rate skal være os i hænde 8 dage efter, at bestillingen er afgivet. 1. rate udgør 25% af lejebeløbet. Ved bestilling af feriebolig senere end 8 uger før lejeperiodens start, skal hele lejebeløbet være os i hænde senest 8 dage efter, at bestillingen er afgivet. Ved bestilling mindre end 6 uger før ankomst skal hele lejen straks betales pr. netbank eller bankoverførsel, hvorefter lejebeviset tilsendes. Ved betaling med Dankort eller kreditkort bliver opkrævning af 1. rate, eller ved kortfristede bestillinger det fulde lejebeløb automatisk foretaget den første efterfølgende hverdag af vores bogholderi. 2. rate opkræves ligeledes automatisk 6 uger inden ankomstdagen.
Hvis du får nyt kort
Hvis du får nyt kort mellem første og anden rates betaling, skal du oplyse os om det, når 2. rate forfalder. I modsat fald kan betaling af anden rate nemlig ikke gennemføres.
Må jeg overdrage min bestilling af feriehuset til en anden person?
Ja! Indtil otte dage inden ankomst må du overdrage til anden person uden gebyr, hvis du ikke selv kan komme af sted. Vi skal dog have en skriftlig bekræftelse fra dig med angivelse af oplysninger på den person, der nu skal være registreret som lejer.
Må grupper / ungdomsgrupper leje feriehuse?
Enkelte husejere ønsker ikke grupper / ungdomsgrupper som gæster i feriehuset. Dette vil så oftest være angivet i husbeskrivelsen. Grupper og Ungdomsgrupper defineres som en gruppe på minimum 6 personer, der ikke er familier eller par. Grupper skal anmeldes og dansommer forbeholder sig ret til at afvise disse. Hvis gruppen ikke er forudanmeldt, kan dansommer på ethvert tidspunkt afvise en gruppe ved ankomst eller under feriehusopholdet. Den der booker opholdet skal være fyldt 25 år. Grupper betaler senest ved ankomst et særligt depositumsbeløb, der består af feriehusets ordinære depositum og et tillæg på kr. 3.500,- pr. angivet person på lejebeviset. Tillige er bestilling af slutrengøring obligatorisk, hvor dette ikke allerede er en del af lejebetingelserne ved det pågældende feriehus. Se også vores lejebetingelser
Hvorfor skal jeg betale et depositum?
Beløbet skal dække de variable omkostninger, hvor disse ikke er inkl. og evt. skader på feriehus eller grund under opholdet.
Hvor stort er depositummet?
Danmark: Standardhuse kr. 750,-, spahuse kr. 1.100,-, poolhuse kr. 2.600,-. I Norge/Sverige: Standardhuse NOK/SEK 500-1.000,-, poolhuse NOK/SEK 1.500-2.000,- . I Mellemeuropa: Afhængigt af hustype mellem Euro 100-400,-. I Sydeuropa: Afhængigt af hustype mellem Euro 50-1.000,-.
Der kan i sjældne tilfælde være højere beløb end her angivet, så spørg ved bestilling af feriehuset om det konkrete beløb.
Hvor og hvordan betaler jeg depositum?
I Danmark skal du senest ved nøgleudlevering på vores servicekontor eller eksterne udleveringssted betale depositum i kontanter eller med kort. Det er dog, i de fleste tilfælde, også muligt at vælge at betale det sammen med lejen.
I udlandet skal depositummet betales ved ankomst til ferieboligen og i kontanter direkte til husejeren i den lokale valuta eller Euro.
Hvordan og hvornår får jeg mit depositum retur?
Refundering af restdepositum sker ved ferieboliger i Danmark ca. tre uger efter afrejsedagen ved tilbagebetaling til det kreditkort, der er benyttet ved betaling af lejebeløb eller depositum eller via bankoverførsel. Er der brugt kreditkort til at betale leje, depositum eller tillægsydelser på en booking, bliver restbeløbet overført til dette kort, også selvom man har angivet et kontonummer ved afrejsen. Er der slet ikke brugt kreditkort til at betale med, er det meget vigtigt, at man oplyser sit korrekte registrerings- og kontonummer senest ved afrejsen. For ferieboliger i udlandet afregnes depositum oftest direkte på afrejsedagen med husejer, kontaktperson eller nøgleudleveringssted. I enkelte tilfælde refunderes beløbet via en bankoverførsel, så husk at medbringe IBAN- og Swift-koder på din bankkonto.
Hvorfor skal jeg betale Kurskat/turistskat?
De lokale myndigheder, i mange af de Europæiske lande, opkræver turistskat af dem der gæster landet. Typisk bliver der opkrævet et beløb pr. person/pr. dag. Beløbet svinger meget fra land til land. Turistskatten skal betales ved ankomsten til nøglepersonen/ejeren.
Oversigt
Søg
Last Minute Tilbud
Algaida
Fra 19-05-2013
Til 28-05-2013
Kun 6873 DKK
L'Armor Pleubian
Fra 19-05-2013
Til 01-06-2013
Kun 3298 DKK