Feriehusudlejere jubler over forhøjelse af bundfradrag – vedtagelse i Folketinget i dag
- Fremover er de første 20.000 kroner i lejeindtægt skattefri, hvis man udlejer gennem et bureau. Det blev i dag vedtaget i Folketinget med et bredt flertal. Feriehusudlejernes Brancheforening er stærkt tilfredse med forslaget og forventer en vækst på 10 procent, fordi flere vil sætte deres huse til udlejning.
Folketinget vedtog i dag forslaget om, at sommerhusejere der udlejer til turister får hævet det skattefri bundfradrag fra 10.000 kroner til 20.000 kroner. Feriehusudlejernes Brancheforening forventer, at mange sommerhusejere vil sætte deres sommerhuse til udlejning i nogle uger om året. ”Vi har lejerne, men vi mangler husene. Derfor er vi meget glade for, at Folketinget i den grad satser på sommerhusturismen”, siger Carlos Villaro Lassen, adm. direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, som repræsenterer udlejningsbureauer med 90 procent af de sommerhuse, der udlejes i Danmark og har ca. 15 mio. årlige overnatninger.
Der udlejes i dag 35.000 sommerhuse, men i højsæsonen, hvor alt er udsolgt, mangler der op mod 10.000 flere huse, ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening. ”Forhøjelsen af bundfradraget er en væsentlig anerkendelse af den unikke danske sommerhuskultur, der står for 56 procent af alle udenlandske overnatninger i Danmark,” siger Carlos Villaro Lassen.
Ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening vil forhøjelsen medføre en vækst på 10 procent i udlejning. I dag bidrager sommerhusudlejning med 8 mia. kroner i omsætning i samfundet om året, og en vækst på 10 procent betyder en øget omsætning på 800 mio. kroner om året. ”Det her forslag vil først og fremmest skabe arbejdspladser i udkantsområder i butikker, købmænd, restauranter, museer og forlystelsesparker og vi forventer allerede at mærke en del af effekten i 2011” siger Carlos Villaro Lassen.
Det er kun sommerhusejere, der udlejer gennem et bureau, der får glæde af forhøjelsen af bundfradraget. Det sker nemlig samtidig med, at bureauerne fremover skal indberette indtægterne til skat direkte, for at begrænse den sorte udlejning.
Yderligere information: Adm. direktør Carlos Villaro Lassen, 31 10 10 90 eller 26 13 07 37.
Søg
Last Minute Tilbud
Porec-Jasenovica
Fra 26-05-2012
Til 02-06-2012
Kun 1480 DKK
Barban-Cvitici
Fra 26-05-2012
Til 02-06-2012
Kun 4191 DKK
Ferienhäuser
Vakantiehuizen
Sommerhuse
Stuga
Feriehus
Holiday homes