Udlej dit sommerhus hos os og slip for besværet

Udlej sommerhuset, når du ikke selv bruger det og få en nem, skattefri indtægt. De første 41.800 kroner er skattefrie, og vi tager os af alt det praktiske.

Lokalt nærvær og global styrke
Mere end 50 års erfaring
Gratis tryghedsforsikring

Få et uforpligtende tilbud på udlejning af dit sommerhus

Ved at klikke ”Send” giver du tilladelse til, at dansommer kontakter dig enten telefonisk eller via e-mail med yderligere oplysning om udlejning af din feriebolig. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved henvendelse til følgende e-mailadresse: datainformation@dansommer.com

Derfor er vi Danmarks førende sommerhusudlejer

Professionel udlejning
Med over 50 år i feriebranchen får du en erfaren, pålidelig og professionel partner. Vi tilbyder koncepter designet til at øge din indtægt og rådgiver i, hvordan du opnår den bedste udlejning.
Lokal rådgivning
Du får en fast personlig rådgiver, som kender lokalområdet og kan give dig en professionel vejledning i udlejning af dit sommerhus. Vi har i alt 26 servicekontorer fordelt over hele landet.
Tryg udlejning
Vi tilbyder gratis forsikring, problemfri dækning af mindre skader, afregning af lejeindtægt forud for dine gæsters ophold og garanteret betaling ved sene annulleringer.

Hvor meget kan du tjene?

Hvad du kan tjene på at udleje dit sommerhus er blandt andet afhængigt af størrelse, beliggenhed, faciliteter og stand. Se, hvor meget du kan tjene her - og husk, at de første 41.800 kroner er skattefrie!

Beregn din lejeindtægt

Få en vurdering af, hvor meget du kan tjene på at udleje dit sommerhus gennem dansommer
Indtast venligt adressen på din feriebolig
m2
Angiv venligst boligens størrelse
-+
-+
Din estimerede årlige lejeindtægt:  
Vi kunne desværre ikke beregne en udlejningspris ud fra dit input. Udfyld formularen, og vi kontakter dig med henblik på en præcis vurdering.
De første 41.800, du tjener, er skattefrie.
Det anslåede beløb er baseret på den gennemsnitlige udlejning for lignende sommerhuse i dit område. En række andre faktorer spiller imidlertid også en rolle i fastlæggelsen af lejeprisen.
Mange tak
Angiv dine kontaktinformationer nedenfor, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Enter your e-mail and/or phone number to get an accurate estimate of your rental income through Dansommer
Please fill in your first name
Please fill in your last name
Ved at klikke ”Send” giver du tilladelse til, at dansommer kontakter dig enten telefonisk eller via e-mail med yderligere oplysning om udlejning af din feriebolig. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved henvendelse til følgende e-mailadresse: datainformation@dansommer.com
Information om databeskyttelse:Information om databeskyttelse: Den dataansvarlige er dansommer A/S, Voldbjergvej 16, 8240 Risskov og kan kontaktes vedrørende databeskyttelse via henvendelse til: datainformation@dansommer.com dansommer opbevarer og bruger dine persondata til at tage kontakte til dig i forbindelse med en uforpligtende samtale omkring udlejning af din feriebolig og denne behandling er foretaget på basis af vores legitime interesse i at tage kontakte til dig, som ønsket. dansommer overfører kun persondata til lande uden for EU/EØS, hvor vi har sikret passende garantier for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, enten fordi kommissionen har truffet en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i det pågældende land, via den såkaldte ”Privacy Shield” program eller standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af kommissionen. Du kan få nærmere info herom ved henvendelse til: datainformation@dansommer.com. Read more about dansommer’s data protection policy her.
1
Beliggenhed
2
Hustype
3
Størrelse
4
Faciliteter
5
Indtægt

Vi hjælper dig med at øge din lejeindtægt

  • Flere gæster: Vi har udviklet en række udlejningskoncepter, designet til at sikre, at dit sommerhus får det højest mulige antal bookinger og når nye kundegrupper. Vi hjælper dig med at beslutte, hvilke der passer til dit sommerhus og guider dig i forbedringer, som kan øge din udlejning.
  • Den rette pris: Forkerte priser er en af hovedårsagerne til få bookinger. Vi benytter vores erfaring og analyser af markedet til at fastlægge de rigtige priser for dit hus, og når det er relevant, tilpasser vores eksperter løbende priserne til efterspørgslen. 
  • Markedsføring: Vi sørger for, at dit hus er repræsenteret på hele udlejningsmarkedet og præsenteres for hundredetusindvis af gæster fra hele verden på vores egen hjemmeside, som har millioner af besøgende hver måned, men også gennem alt fra traditionelle rejsebureauer til onlineportaler som Booking.com, Homeaway og Airbnb. 

Reglerne for beskatning af lejeindtægten betyder også, at der er stor mulighed for at tjene gode penge på at udleje dit sommerhus.

Når du udlejer dit sommerhus med os, får du...

Kontrol og rengøring
Du får en lang række gratis serviceydelser som udlevering af nøgler, rengøring og poolservice. Det gør det let for dig at udleje; også selvom du ikke bor lige rundt om hjørnet.
Kundeservice
Håndtering af booking-, ankomst- og afrejsesituationen: Vi tager os af alle henvendelser fra dine gæster og afhjæler eventuelle problemer under deres ophold i dit feriehus.
Foto og præsentation
Vi tager professionelle fotos, laver en fangende præsentation og markedsfører dit sommerhus i hele Europa via e-mailkampagner, rejsebureauer, sociale medier og bookingportaler.
dansommer sommerhusejer

Mit sommerhus har været lejet ud over alle forventninger. Dansommer er rigtig god til at håndtere mindre opgaver, så jeg ikke skal bruge tid på at køre til sommerhuset.

Morten Dall, sommerhus i Sandersvig

Mød vores dedikerede ejerrådgivere

Bliv kontaktet af en ejerrådgiver fra dit lokale områdeBliv kontaktet

Lokalt nærvær og global styrke

Med vores 26 danske lokalkontorer er der altid et dansommer-kontor i nærheden af dit sommerhus. Her sørger vi for, at vores fælles gæster får en god ferieoplevelse, og at du ikke skal bruge tid på henvendelser før, under og efter opholdet. Vi har også kontorer og lokale teams i 17 andre lande, hvilket giver os en unik mulighed for at markedsføre dit sommerhus globalt og give den bedste service til gæster fra hele verden.

dansommers kontorer i Danmark

25 % rabat på din ferie

Udforsk en europæisk storby, slap af ved stranden i Middelhavet eller tag et alpint ski-eventyr. Når du udlejer dit sommerhus med os, får du 25 % rabat på vores knap 50.000 ferieboliger i 22 lande.

Udover fantastiske ferieoplevelser tilbyder vi også en række andre fordele særligt til dig, som udlejer dit sommerhus med dansommer. Blandt andet rabat på forskellige attraktioner i Danmark.

50.000 ferieboliger i 22 lande
50.000 ferieboliger i 22 lande

Ofte stillede spørgsmål om udlejning af sommerhus

Få svar på spørgsmål om sommerhusudlejning generelt, samt hvordan den fungerer, når du udlejer dit sommerhus sammen med os. Klik på "+" for at se spørgsmål og svar i de forskellige kategorier.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe os. Du kan bruge kontaktformularen eller finde vores kontaktinformation i bunden af denne side.

Så meget kan du tjene
Hvor meget kan jeg tjene ved at udleje mit sommerhus gennem dansommer?

Din indkomst vil være afhængig af en lang række forskellige faktorer som beliggenhed, sommerhusets standard, faciliteter i og uden for sommerhuset. Derudover er antallet af uger, du stiller dit sommerhus til rådighed, naturligvis også vigtigt.

Din rådgiver vil efter et personligt møde udarbejde et realistisk budget på baggrund af de forskellige forhold samt dine ønsker til udlejningsperioden.

Baseret på vores erfaring og analyser af feriemarkedet kan vi også hjælpe dig med råd og vejledning, hvis du ønsker at gøre dit sommerhus mere attraktivt på udlejningsmarkedet og dermed øge din indtjening.

Hvordan og hvornår modtager jeg betaling for lejen?

Vi forudbetaler dig lejebeløbet for hvert indgåede lejemål. Betalingen foregår månedsvis via bankoverførsel, og den sidste bankdag i måneden vil du have modtaget lejen for alle lejemål, som påbegyndes i næste måned. Kortfristede bookinger vil dog blive udbetalt i den efterfølgende måned.

Hvad sker der med lejebeløbet, hvis mine gæster vælger at annullere deres booking?

Hvis en gæst annullerer et bekræftet lejemål, og annulleringen er dansommer i hænde senere end 28 dage før lejemålets begyndelse, betaler vi dig lejebeløbet for det annullerede lejemål.

Hvordan ved jeg, at mit sommerhus har de rigtige udlejningspriser?

Baseret på vores erfaring og omfattende markedsanalyser hjælper din lokale rådgiver med at fastsætte de sæsonpriser, der passer til lige netop dit sommerhus. Vi overvåger løbende ferietendenser over hele verden og bruger den viden og erfaring, som vi har opbygget gennem 50 år i branchen, til at sikre, at dit sommerhus er så konkurrencedygtig som muligt – herunder har den rette prisbalance.

Hvordan betaler mine gæster for deres energiforbrug?

Der udleveres en strømseddel, hvor målerstand ved ankomst og afrejse noteres. På den baggrund laver vi en opkrævning til gæsten, og du vil blive afregnet helt automatisk.

Skat og udlejning af sommerhus
Hvilke regler gælder for udlejning af sommerhus og skat?

Når du udlejer dit sommerhus, skal du kun betale skat af en del af lejeindtægten. Udlejer du via et udlejningsbureau, får et bundfradrag på hele 41.800 kroner (beløbet pristalsreguleres) og derudover et skattefrit fradrag på 40 %. Vi står for indberetningen til Skat, så det behøver du ikke selv at huske på.

Skal jeg selv indrapportere min indkomst fra sommerhusudlejningen til SKAT?

Nej, det sørger vi for. Det sker automatisk og vil fremgå af din selvangivelse.

Udlejning hos dansommer
Hvad er forskellen på at udleje sommerhus selv og lade dansommer stå for udlejningen

At udleje et sommerhus kræver en del administrative opgaver. Prisen skal være rigtig for at sikre så mange bookinger som muligt til den bedste pris, du skal have føling med sæsonudsving samt indsigt i rejsemønstre og behov hos feriegæsterne. Derudover skal sommerhuset markedsføres via de rigtige salgskanaler, du skal være i dialog med gæsterne før, under og efter udlejningen, sikre betaling for lejeperioden, sørge for indrapportering til SKAT og meget mere.

Alt det sørger vi for, hvis du vælger os som dit udlejningsbureau. Vi følger løbende din udlejning, varetager kontakten til gæsterne og gør brug af den erfaring, vi har opnået gennem 50 år i feriebranchen, til at sikre, at det er så ukompliceret som muligt for dig at udleje dit sommerhus.

Hvem står for rengøringen i mit sommerhus efter et endt lejeophold?

Det bestemmer du. Du kan vælge selv at stå for rengøringen, eller at vi kan tage os af det. Du og din rådgiver finder sammen ud af hvilken model, der passer dig bedst.

Hvornår vil mit sommerhus være online, efter at aftalen er underskrevet?

Når aftalen er underskrevet, går der typisk tre til fem dage, før dit sommerhus ligger online på vores hjemmeside og kan bookes.

Er dansommer relevant for mig, hvis jeg kun ønsker at udleje et par uger om året?

Det afhænger af, hvor mange uger og på hvilket tidspunkt af året du ønsker at udleje. Kontakt os for en snak om, hvad der er bedst for dig.

Hvor længe er udlejningsaftalen gyldig?

Når du indgår et partnerskab med os, laver du en aftale, som gælder for indeværende år samt det efterfølgende år. Herefter fornyes aftalen automatisk et år ad gangen. Hvis du ønsker, kan du selvfølgelig opsige din aftale i slutningen af hver aftaleperiode.

Opkræver dansommer et depositum af gæsterne?

Som hovedregel opkræves feriegæster et depositum/acontobeløb ved leje af sommerhuse med pool samt meget store feriehuse. For de øvrige sommerhuse tilbyder vi i stedet et koncept, som vi kalder Småskadesordningen.

Det betyder, at hvis en feriegæst ved et uheld har været skyld i en mindre skade i dit sommerhus under sit ophold, refunderer vi de udgifter, der måtte være i forbindelse med reparation eller køb af nye genstande med op til 1000 kroner per lejemål*. Med ordningen ønsker vi at beskytte dig imod uforudsete udgifter i forbindelse med udlejning af dit sommerhus og samtidig undgå at give feriegæsterne en dårlig oplevelse ved at opkræve erstatning efter et ellers behageligt ophold.

Småskadeordningen fungerer som et supplement til vores Tryghedsforsikring, som dækker de fleste skader på dit sommerhus samt inventar forsaget af en dansommer-gæst ved skader over 1.000 kroner, hvis din egen forsikring ikke dækker.

*Underlagt visse vilkår og betingelser.

Markedsføring af dit sommerhus
Hvem tager billeder og laver beskrivelser af mit sommerhus?

Vi sørger for markedsføring af dit sommerhus på flere sprog på vores hjemmeside og hos vores mange bookingpartnere. Vi tager os af fotograferingen, og vores professionelle tekstforfattere laver en beskrivelse, der sammen med billeder af høj kvalitet præsenterer potentielle feriegæster for alle de ting, der gør lige præcis dit sommerhus specielt.

Hvor kommer gæsterne fra?

Dit sommerhus bliver markedsført globalt gennem websites, sociale medier, annoncer og et netværk bestående af mere end 10.000 bookingpartnere. Derfor er det ikke kun danske turister, der booker vores sommerhuse. Udover Danmark kommer gæsterne oftest fra Tyskland, Holland, Sverige og Norge, men mange andre nationaliteter besøger de danske sommerhuse. Vi får for eksempel gæster fra Østrig, Frankrig, Kroatien, England og indimellem helt fra USA.

Som udlejer hos dansommer får du adgang til din egen personlige husejerside, hvor du kan følge din udlejning og blandt andet se, hvor gæsterne kommer fra.

Bookinger og gæster
Hvad sker der, når jeg får en booking på mit sommerhus?

Du vil modtage en meddelelse på e-mail, SMS eller begge dele. Du kan få detaljer om hver enkelt booking på din personlige husejerside, som du får adgang til, når du udlejer dit sommerhus med os. 

Hvordan håndterer dansommer udlevering af nøglen til mit sommerhus?

Der er flere muligheder:

  • Via et af vores 26 lokale servicekontorer i Danmark
  • Via en ekstern nøglepasser (eksempelvis en lokal erhvervsdrivende)
  • Via en nøgleboks, som vi installerer ved dit sommerhus.

Du kan også selv at stå for nøgleudleveringen, hvis du ønsker.

Kan jeg opbevare mine personlige ejendele i mit sommerhus?

Ja selvfølgelig. Vi anbefaler, at du opbevarer dine private ejendele i et tydeligt markeret og aflåst rum, skab eller lignende.

Hvordan får jeg et overblik over bookingerne på mit sommerhus?

På din personlige husejerside finder du et overblik over dine bookinger. Her kan du blandt andet se bookingperioden, ankomstdetaljer, gæstens navn og nationalitet, samt hvad du tjener på den enkelte booking. Derudover samler vi dine bookinger i et månedligt overblik.

Forsikring af dit sommerhus
Hvad sker der, hvis en gæst ødelægger noget i mit sommerhus?

Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, når du lader os formidle udlejning af dit sommerhus. Hos dansommer tilbyder vi derfor vores husejere en gratis forsikring: Tryghedsforsikringen. Den dækker de fleste skader på dit sommerhus samt inventar ved skader over 1.000 kroner, hvis din egen forsikring ikke dækker. Hvis din egen forsikring dækker, men din selvrisiko overstiger 1.000 kroner, dækker Tryghedsforsikringen differencen.*

Ved skader under 1.000 kroner tilbyder vi et koncept, vi har valgt at kalde Småskadeordningen, som dækker mindre skader op til en 1.000 kroner.*

Du er derfor godt beskyttet mod uforudsete skader og udgifter i forbindelse med udlejning af dit sommerhus. 

*Underlagt visse vilkår og betingelser