Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Rummeligt sommerhus med god atmosfære, her kan du komme helt ned i gear og få slappet af. Læs en god bog, spis en lækker middag på terrassen, og nyd udsigten over Vadehavet. Når der er slappet nok af, så giv den gas i husets aktivitetsrum, hvor der mulighed for mange timers underholdning og aktivt samvær. På trods af øens ringe størrelse er seværdighederne talrige, besøg f.eks. Rømø Kirke og se smukke model kirkeskibe og Naturcenter Tønnisgård med spændende udstillinger om Rømøs natur og kultur. Tag en tur til Rømø strand der er en af Europas bredeste og bedste badestrande, hvor der udvalgte steder er mulighed for at køre helt ned til vandkanten. Oplev det unikke Vadehav, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, på tætteste hold på en østers- eller sælsafari eller besøg Hjemsted Oldtidspark i Skærbæk. Ribe der er Danmarks ældste og smukkeste by, er bestemt også en dagsudflugt værd.