Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
På en åben naturgrund med lille blik til vandet fra stue og terrasse, ligger dette arkitektonisk spændende og flotte feriehus. Huset er indrettet med entré og et soveværelse med adgang til eget badeværelse. Fra entréen er der adgang til det åbne, flotte køkken der ligger i tilknytning til spisepladsen. Her er desuden en hyggelig stue med pæn møblering samt loft til kip og store vinduespartier, der giver et flot lysindfald. Yderligere to soveværelser samt et badeværelse giver fint plads til seks personer. I hele huset er der trægulve undtagen på badeværelserne. På den store, afskærmede vestvendte terrasse, kan I nyde solen dagen lang, og ved husets indgang findes en god, mindre morgenterrasse. Feriehuset ligger centralt for ture til de dejlige turistbyer Løkken og Lønstrup.