Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
I et dejligt område med uberørt natur, ligger dette skønne feriehus som er lidt ud over det normale. Flot beliggenhed med en fantastisk udsigt fra 1. salen, hvor I kan sidde på balkonen og nyde solnedgangen, skøn lukket have med en åben terrasse og en terrasse overbygget med en pavillon. Haven er velplejet og indbyder til hyggeligt samvær. I huset er der god plads til alle! Tre soverum, veludstyret køkken, dejlig stue med bl.a. brændeovn og udgang til den unikke udestue og et pænt badeværelse med spa. Husets beliggenhed er ideel hvis I søger rolige omgivelser med højt til himlen og med masser af uberørt natur. Et par minutter på gåben og I er ved Helmklink Havn som er en lille lokal, meget hyggelig havn med bl.a. en god legeplads, bålplads mm. Der er sti helt til Thorsminde hvis I vil opleve naturen på tæt hold, fremfor at tage bilen. Ca. 1.5 km. fra huset ligger det unikke og til tider brusende Vesterhav som er et besøg værd, uanset om I kommer i januar eller juli.