Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Dette lyse, velholdte feriehus ligger i 2. række til strandkanten ved idylliske Mommark. Huset er moderne indrettet med store panoramavinduer, så man også fra stuen kan nyde den fantastiske udsigt over det flotte hav. Langt ude i horisonten på den anden side havet skimtes øerne i det Sydfynske Øhav. Huset er velindrettet med stue og køkken i åben forbindelse med hinanden og 3 værelser placeret, så de ikke støder op mod hinanden. Desuden er der gode badefaciliteter med spabad og sauna, store terrasser og en dejlig have. På Als er der fantastiske fiskemuligheder, golfbaner og mange små veje og cykelstier, der indbyder til gå- og cykelture. 20 km mod nord ligger den populære oplevelsespark, Danfoss Universe, og kun ca. 15 km mod vest ligger den gamle købstad, Sønderborg, med små hyggelige butikker, caféer og en storslået havnefront med det historiske slot, Sønderborghus.