Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
I Bønnerup, ikke langt fra havet, ligger dette yderst velholdte sommerhus i to etager. Her er en stor terrasse med udsigt over området og havet. Huset er beliggende på en stor skrånende grund med flere terrasser og legeredskaber til børnene. Her er der også en udendørs vask til rensning af fisk eller grøntsager. I huset er der fire dejlige soveværelser med gode senge. Fra køkkenet er der opgang til en udsigtsstue samt kig ned i den anden stue med brændeovn og fodboldspil til hygge eller dyst. Huset er desuden indrettet med to badeværelser, hvor det ene har et dejligt spabad og sauna. I området er der store skove og en aktiv fiskerihavn hvor fiskekutterne kommer ind hver dag med friske fisk. På varme sommerdage er en tur til den skønne sandstrand et must. Her er ingen høje bølger men derimod meget børnevenligt. Børnene vil elske at bygge sandslotte og samle smukke sten og muslingeskaller, mens I ligger og slapper af. Hver årstid har selvfølgelig sin charme og en gåtur langs vandet en efterårs- eller vinterdag er absolut også skøn. Omegnen byder på mange oplevelser og aktiviteter for alle aldre bl.a. minigolf, golf, dyreparker, slotte og herregårde m.m.