Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Havene omkring toppen af Danmark og himmelhvælvingen ovenover skaber det særlige lys, der har givet denne egn navnet 'Lysets Land'. Et lys der gennem generationer har tiltrukket billedkunstnere og som du selv kan opleve i naturens stemninger og landskabernes farvespil. Her er klitter, skove, agerland, heder, moser og enge - samt nogle helt unikke naturscenarier, som f.eks. den fredede vandreklit Råbjerg Mile, der under sin vandring har begravet store egeskove og stadig bevæger sig mod øst med op til 15 m om året. Den Tilsandede Kirke i Skagen vidner om, at sandflugten, der hærgede uhindret i to århundreder, ej heller skånede byens sognekirke. Midt i dette betagende landskab ligger dette pragtfulde feriehus i gåafstand til den brede hvide sandstrand og de høje klitter som en ideel base for en afvekslende ferie. Golfentusiasten vil her finde den smukt beliggende 18-hullers golfbane Hvide Klit, der er fiskesøer og mulighed for ridning. Og der er ikke langt til de charmerende fisker- og handelsbyer Frederikshavn og Skagen, som begge er et besøg værd.