Feriebolig i Asturien
Det vidunderlige og relativt ukendte område Asturien, er et veritabelt lille paradis i den nordlige del af Spanien. Vælger I, at leje en feriebolig i Asturien, kan I bl.a. se frem til; skønne naturområder med spændende grotter, glitrende hav, dramatiske bjergkæder og charmerende bjerg- og fiskerlandsbyer med masser af ægte spansk atmosfære. Befolkningen i Asturien er meget stolte af deres område og værner om deres kultur og traditioner.
Ferieboligerne i Asturien ligger alle tæt på kysten, så I er aldrig langt fra en strand. Nogle af ferieboligerne har samtidig egen eller fælles pool. Udvalget af ferieboliger i Asturien rummer både feriehuse samt ferielejligheder. Når I vælger en feriebolig i Asturien, kan I opleve en ægte og autentisk atmosfære, langt fra masseturisme og overfyldte strande.
Hvorfor vælge en feriebolig i Asturien?
En feriebolig i Asturien er det perfekte valg, hvis I vil have autentiske, unikke oplevelser på jeres ferie og samtidig opleve en del af Spanien, der er helt sin egen. Med en feriebolig som base, kan I nyde jeres måltider i fred og ro på terrassen og gøre lige hvad I lyst til, præcis når det passer jer. Det er ferie med frihed.
Hos dansommer kan I leje ferieboliger i Spanien hele året og I bestemmer selv om det skal være en uge, en langtidsferie hvor I virkelig får pulsen ned eller bare en miniferie. I kan enten vælge at flyve til Oviedo og leje en bil, eller I kan køre selv. Køreturen tager ca. 24 timer fra den danske grænse.
Hvad kan I opleve i Asturien?
Fra jeres feriebolig i Asturien har I mulighed for at få masser af skønne ferieoplevelser. Vi har fundet 5 forskellige oplevelser, som vil give jer nogle rigtig dejlige ferieoplevelser i naturen og i et par af områdets charmerende byer.
- Grotterne i Ribadesella: Få en unik oplevelse med et besøg i Cuevas del Tito Bustillo og Cuevona de Argüelles. De imponerende grotters vægge er dækket af forhistoriske tegninger og vægmalerier.
- Oviedo: Områdets hovedby med en historisk gammel bydel der oser af charme. Her finder I masser af hyggelige tavernaer og gode shopping muligheder.
- Picos de Europa: Ved indgangen til denne fantastiske Nationalpark kan I opleve det imponerende monument Cangas de Onìs, som er en gigantisk middelalderbro. Turen i parken byder på enestående natur i bjergene samt helligdomme der besøges af pilgrimme.
- Cuevas del Mar: Vidunderlig strand, hvor I kan både kan bade og gå opdagelse i stedets huler og grotter.
- Llanes: Skøn landsby ved havet. Her finder I ikke kun nogle af de mest vidunderlige strande i området, men også et charmerende historisk centrum med en oprindelig bymur.
I Asturien kan I også opleve en lang række forskellige events og festivaler, som kan give jeres ferieophold en esktra dimension.
I september festes der i Puentevega, til den årlige Festividad de la Ponte. Oplev bl.a. musik med sækkepiber, oksetrækning, væddeløb og meget mere på denne traditionsrige festival, der kan spore tilbage til det 16. århundrede. I oktober står alt i æblernes tegn, til den årlige æblefestival i Villaviciosa. Duft, smag og oplev den festlige stemning og masser af lækre lokale æblespecialiteter. Påskefejring er generelt en stor højtid i Spanien. I området Villanueva de Oscos i Asturien kan I opleve imponerende optog, lyden af trommer og veludført drama, når de sidste historiske øjeblikke i Jesus liv iscenesættes.