Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Dette store feriehus byder jer velkommen til Fanø med en dejlig beliggenhed i hjertet af Sønderho, ø-delen, som med charme og atmosfære er et elsket feriemål for mange. Et rummeligt feriehus med plads til 10 personer fordelt på fem soveværelser fordelt over to etager. Det ældre køkken er stort, og der er plads til, at hele familien kan være fælles om madlavningen. I huset er der desuden flere stuer med siddeområder, hvilket gør det ideelt for bl.a. flere familier eller for familien med store børn, der gerne vil kunne trække sig tilbage. Den ældre stil indendøre passer godt til husets karakter, og som gæst føler man sig taget tilbage i tiden. Vær derfor opmærksom på, at der i dette feriehus er lav loftshøjde, da det er bygget i 1700-tallet. Fra husets forhave kan det mærkes, at byen summer af liv henover sæsonen. Her er rig mulighed for at holde en familieferie på Fanø.