search

Sommerhus på Als

Als er en rigtig lille naturperle. Når I lejer et sommerhus på Als, fører alle veje til en skov, en strand eller et vidunderligt naturområde. Selvom Als er en ø, kommer I let hertil. Als er nemlig forbundet med fastlandet, så I behøver ingen færge. Små hyggelige landsbyer med bindingsværkshuse, historiske slotte, mindesmærker samt spændende attraktioner, er bare noget af det, der venter jer på Als. Gå ikke glip af et besøg i Sønderborgs hyggelige gader med masser af shoppingmuligheder. I bør også afsætte tid til et besøg på Dybbøl og måske en tur over grænsen. Als er Danmark i nøddeskal, her er noget for enhver smag og for alle aldersgrupper. 

Lej sommerhus på Als tæt på gode strande og smuk natur

Uanset hvor på Als, I har lejet et sommerhus, er I aldrig langt fra en badestrand. Strandene er meget forskellige med alt fra fint hvidt sand, til mere vild natur. Enkelte strande har små klitter, hvor I kan finde en gryde og nyde solen i læ for vinden. Den enestående natur byder på masser af vandre- og cykelruter, hvor I bl.a. kommer forbi spejlblanke søer med masser af fugle- og dyreliv. I kan f.eks. vælge den 7,5 kilometer lange tur rundt om Nordborg sø, hvor I kommer gennem både skov og åbne enge. Eller nyd en skøn tur rundt om Mjels Sø, hvor man har registreret ikke mindre end 120 fuglearter. I kan slutte af med en picnic, da der findes borde og bænke ved søen. Indsøen, Ketting Nor, er udpeget til fuglereservat og her kan I være heldige, at se en havørn og sjældne frøer samt padder. 

Strandene på Als

  • Vemmingbund Strand: Dejlig, børnevenlig sandstrand med marehalm. Der findes parkering og toiletter ved stranden.
  • Skovmose Strand: Måske en af de bedste badestrande på Als. Der er badebro på stranden, som primært benyttes af gæster i sommerhusene. Den yderste del af stranden (mod Drejby) er forbeholdt nøgenbadning.
  • Mommark Strand: Fin sandstrand med mange faciliteter. Her findes parkeringsplads, toiletter, kiosk og et lille spisested.
  • Lavensby Strand: Børnevenlig strand med mulighed for windsurfing.
  • Kegnæs Strand: Dejlig, børnevenlig strand med mulighed for windsurfing og flere faciliteter. 

Få en ferie på Als fuld af historie 

Når I bevæger jer rundt på Als, støder I uvilkårligt på historiske mindesmærker overalt. Øen er nemlig spækket med oldtidsminder og gamle slotte. Se det smukke Nyborg Slot fra 1678 eller gå på opdagelse på og ved Sønderborg Slot og mærk historiens vingesus. Der findes også flere historiske møller i området bl.a. Havnbjerg Mølle, Elstrup Møllen og Vibæk Vandmølle. Alle ligger de smukt i pagt med naturen og fortæller en spændende historie om vores fælles fortid. Langs kysterne kan I udforske øens fyrtårne, som før i tiden skulle forhindre skibene i at gå på grund. På Kegnæs Fyr kan I komme ind i selve fyret om sommeren, og nyde den betagende udsigt.

Lad også turen gå til nogle af de charmerende småhavne på Als og oplev den maritime stemning. Et af højdepunkter, når I lejer sommerhus på Als, er et besøg på Dybbøl Banke. På et øjeblik bliver I selv en del af de historiske begivenheder, når kanonerne buldrer og duften af pandekager spreder sig i soldaterlejren. I kan marchere og synge med på ”Dengang jeg drog af sted” og få en helt unik historisk oplevelse.

I Sønderborg kan I spadsere en tur langs den charmerende havnefront, eller gå på opdagelse i byens hyggelige gågade med masser af spændende butikker. Det er også her I finder et stort udvalg af restauranter og cafeer. Endelig bør I ikke gå glip af et besøg i oplevelsesparken Univers, hvor I kan lege, lære og gå på opdagelse i masser af spændende aktiviteter.

Et sommerhus i Sønderjylland er det perfekte valg for børnefamilien, som drømmer om en hyggelige ferie i Danmark med mange forskellige oplevelser. Udover de mange børnevenlige attraktioner som Universe, Dybbøl Banke og Sønderborg Slot, findes der utallige naturlegepladser, fodboldgolf og segway- ture. For de lidt større børn og barnlige sjæle, er et besøg i Escape House et hit.

Gode udflugter og oplevelser nær jeres sommerhus på Als 

Historie er der også masser af ved Dybbøl Mølle. Det fantastiske historiecenter fortæller levende om krigen i 1864, og de mange aktiviteter betyder, at I oplever det som om I selv havde været til stede. I oplevelsesparken Universe kan I gå på opdagelse i teknologiens univers på en levende og sjov måde. Tag en tur i el-bil eller bestig Sky-trail. Vil I gerne udforske livet på en gård i gamle dage? Så er et besøg på Jollmanns Gård lige noget for jer. Gården stammer oprindeligt fra 1700 tallet og er nu genopbygget og fungerer som et levende museum. På Als ligger der flere møller som er et besøg værd bl.a. Elstrup Mølle, Vibæk Vandmølle og Sønderborg Slotsmølle.

Også fyrtårne rager op overalt på Als. Fyrtårnene ligger omgivet af smuk natur og er et godt udgangspunkt for vandreture. Lad turen gå forbi Traneodde Fyr, Augustenhof fyr, Taksensand fyr og Kegnæs fyr. I Nørreskoven kan I se ruinen af Østerholm Slot. Endelig ligger Als ikke langt fra den charmerende købstad Sønderborg. I Sønderborg findes et hyggeligt, historisk centrum med masser af butikker og cafeer, en dejlig havnepromenade og masser af kulturelle oplevelser for store og små. Endelig kan I tage en en-dagstur over grænsen og besøge Flensborg eller shoppe igennem i nogle af grænsesupermarkederne.

Vil I være aktive mens I holder ferie på Als? 

Naturen på Als gør øen perfekt til alle former for aktiviteter. Der findes masser af vandre- og cykelruter i det skønne landskab f.eks. gendarmstien. Tag fiskestangen med og fang aftensmaden i havet eller i en ”put and take” sø. I kan også spille golf på én af de to golfbaner i området. Endelig giver havet mulighed for masser af vandsportsaktiviteter. Udover at bade og svømme, kan I windsurfe, leje båd eller kano. Der findes også mulighed for at dykke på Als. På Als Segway bane kan I få nogle sjove timer og i Als Fodboldgolf, kan I dyste imod hinanden. Tag en madkurv med og nyd den i den skønne natur, når dysten er vundet.

Hvorfor vælge sommerhusudlejning på Als? 

Der er mange gode grunde til at holde jeres næste ferie i et sommerhus på Als. Det er lidt en ”alt i én” ferie, hvor I både kan opleve lange, dovne dage på stranden og masser af spændende historie. Beliggenheden tæt på grænsen betyder, at området er meget vigtigt i forhold til Danmark og vores historie. Det er nemlig i dette område, at mange historiske slag har fundet sted gennem tiden. Når I lader et sommerhus i Danmark danne rammen om jeres ferie, har I desuden mulighed for at tilberede lækre måltider i fred og ro og nyde dem under åben himmel på terrassen. Stop ved nogle af de små vejboder og køb friskplukkede frugter og grøntsager med hjem. I kan også købe (eller selv fange) en frisk fisk på en af de små lysthavne.

I skal leje et sommerhus på Als, når I gerne vil være tæt på det hele – skov, strand, attraktioner og unikke historiske monumenter.