Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Velholdt og nydeligt indrettet træsommerhus på stor naturgrund i et attraktivt sommerhusområde. Huset fremtræder lyst og indbydende og har en praktisk planløsning med pænt åbent køkken, hvor I nemt kan tilberede feriemåltiderne. Ferie er lig med socialt samvær, og dette charmerende sommerhus indbyder til hygge og afslapning i den nydelige kombinerede spise- og opholdsstue med brændeovn og masser af lysindfald fra de store vinduespartier mod syd. Der er naturligvis gratis internet. Her er tre gode soveværelser og et nydeligt badeværelse samt en hems til børnene. Fra huset har I udgang til to hyggelige terrasseområder hvor I kan slappe af i husets gode havemøbler og holde hyggelige grillaftener, mens I nyder freden og roen i dette dejlige naturområde. Vil I være aktive, så er skovstierne og cykelstierne i området ideelle, ligesom der heller ikke er langt til en dejlig sandstrand og Dueoddes 18 hullers golfbane. Husets høje komfort og moderne faciliteter gør det ideelt til ferieophold uanset årstid.