Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Vil I holde jeres ferie i første række direkte ved havet, så er dette dejlige feriehus et oplagt valg. Der hvor haven slutter, starter stranden. Fra Terrassen, grunden og husets opholdsrum er der en impornerende udsigt over havet. Den nordligste spids på Fyn skiller Kattegat og Storebælt. Fyns Hoved er også spidsen af halvøen Hindsholm, og midt på halvøen findes de specielle torpedoformede bakker der blev dannet under den sidste istid. Her kan man opleve storslåede udsigter, et rigt fugleliv og flere sjældne planter. Der er gode afmærkede vandrestier i området. I området ligger flere gallerier, museer og herregårde. Fyns Hoved er i øvrigt en af de bedste, fynske fiskepladser med rigtig gode fangstmuligheder. Naturhavnen Korshavn er i dag hjemsted for 3-4 fiskerbåde og desuden også startsted for kapsejladsen Fyn Rundt. Kerteminde er kendt som byen med de røde tage og byder på seværdigheder og aktiviteter for hele familien.