Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Velkommen til dette rigtig hyggelige sommerhus, der er beliggende ved den populære Lyngsbæk Strand. Huset er velindrettet med et lyst køkken/alrum, der fortsætter over i opholdsstuen med brændeovn og sofaarrangement foran tv'et med både tyske og skandinaviske kanaler. Her findes naturligvis trådløst internet. Det store vinduesparti i alrummet giver et fantastisk lysindfald i rummet, og i hele huset er der loft til kip, der giver en god og luftig rumfornemmelse. Her findes endvidere 3 fine soveværelser samt et pænt badeværelse med spabad og sauna. Udendørs på den store træterrasse, der er afskærmet og går næsten hele vejen rundt om huset, kan I nyde ferien i fulde drag i de dejlige havemøbler og liggestole. Tilbered skønne feriemåltider på grillen, mens børnene leger og spiller bold på græsplænen. Medbring endelig fiskestængerne, for her er rigtig gode muligheder for fangst fra den lange Nato-mole, der ligger i Ebeltoft Vig mellem Handrup og Lyngsbæk."Huset ligger i grundejerforeningen Østervang, som har egen strandgrund og badebro i gåafstand fra huset med en meget børnevenlig sandstrand."I har ikke langt til hverken indkøb eller spisested, og charmerende Ebeltoft ligger kun 4,5 km fra huset med sine hyggelige, smalle brostensbelagte gader og stræder samt gode seværdigheder.