Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Velkommen til dette fine sommerhus i Løkken, som er en spændende og kendt badeby. Huset har gennemgået en renovering i 2020/2021 og byder på fire soveværelser, alle med gode dobbeltsenge. Derudover har huset også et legerum med TV og en sovesofa med mulighed for opredning til f.eks. to børn. Her er også en hyggelig alkove med to sovepladser, der vil være populære hos familiens børn eller teenagere. I området finder I kilometerlange brede, hvide sandstrande, blandt kendere regnet som Nordeuropas bedste; fint hvidt sand, lune klitter og friskt blåt hav. Takket være strandens bredde og beskaffenhed kan man køre i bil til det sted, der passer én bedst. Desuden er der i Løkken et bredt udvalg af butikker og restauranter, som har åbent alle ugens 7 dage. Byen har sin helt egen atmosfære, fra basarstemning på torvet til stille historiske gader og stier. Fra molen er der rigtig gode fiskemuligheder, prøv også paragliding fra skrænten ved Furreby op til Rubjerg Knude i nord. I Action House er der bowling, gokartbane, laser games og elbiler. Besøg også de mange små gallerier, arbejdende kunsthåndværkere og museer som ligger i omegnen.