Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Virkelig godt beliggende sommerhus med panoramaudsigt over Sunds Sø. Huset er beliggende helt ned til søen, og er indrettet med et godt køkken/alrum med store panoramavinduer vendt mod søen. Den hyggelige stue med brændeovn er smagfuldt indrettet med gode sofamiljøer til de afslappende stunder. Husets badeværelse er praktisk beliggende mellem de to gode soveværelser (dobbeltsengen er 120 cm bred). På grunden er der flere gode legeredskaber til de mindste, og på husets sydvestlige side findes en delvis overdækket terrasse med gode havemøbler. På den store naturgrund er der gode muligheder for boldspil og andre udeaktiviteter. Der er kort afstand til Sunds by med gode handelsmuligheder samt flere restauranter. Tæt ved Sunds Sø ligger Legoland, Legohouse, det tropiske badeland Lalandia samt Billund Lufthavn. Sunds Sø er Danmarks største hedesø ca. syv km nord for Herning. Tag en dukkert, sid og nyd stilheden eller gå/løb en tur på stien, der strækker sig hele vejen rundt om søen - en dejlig rute på 5,5 km. Der er derudover rig mulighed for at fiske i søen, hvilket gør den til et populært sted for lystfiskere. Tag også på en tur til Herning, hvor I finder mange spændende butikker og spisesteder.